
Fysioterapi efter operation
- arvævs og bindevævsbehandling
Efter en operation kan du både opleve smerter svarende til arvævet, det opererede organ eller kropsdel. Andre gange vil smerten sætte sig andet sted i kroppen, hvor der er sammenhænge med nervesystemet og bindevævet.
Arvæv er en naturlig vævsdannelse efter en operation eller anden form for vævstraume.
Mange oplever fortykket og stift bindevæv i det belastede område.
Når vævet er fortykket vil det miste sin elasticitet og være mindre mobilt.
I denne proces vil der kunne ske påvirkning af nervevævet, blodforsyningen, organsystemet og man vil kunne opleve symptomer andetsteds i kroppen.
Vi kan ikke manuelt ændre på arvævet, men vi kan skabe en bedre mobilitet af strukturerne omkring det og derved afhjælpe symptomerne.
Tryk og læs mere om:
Arvæv og Bindevæv:
Huden er vores største organ, der fungerer som en beskyttende barriere uden på og opretholder kroppens homeostase (ligevægt af det indre miljø).
Når man konstaterer tilstedeværelsen af et arvæv, skal man se kroppen som et system. Et ar kan give forskellige symptomer og kan have en fasciel, neurologisk og visceral påvirkning af systemet.
Vi kan alle relatere til et arvæv på huden, hvordan kroppen efter en skade på huden bygger arvævet og lukker såret. På samme måde opbygges arvæv i fascia når den beskadiges. Ved væv der syes sammen f.eks. efter operation, vil man kunne opleve et mere hårdt og uelastisk arvæv, end når bindevævet selv har stået for ophelingen.
Overbelastes områder i kroppen over længere tid, vil bindevævet reagerer med en forstærkning i dette område, en ardannelse og fortykning, for at modstå et højt stress i vævet.
Når vævet er fortykket vil det miste elasticitet og være mindre mobilt.
I denne proces vil der kunne ske påvirkning af nervevævet, blodforsyningen, organsystemet og man vil kunne opleve symptomer andetsteds i kroppen. Det er også derfor, at en længere skadeshistorie er relevant som behandler. For hvis den udløsende faktor kan lokaliseres, er det muligt at løse trådene igennem hele systemet.

Arvæv efter operation
Fysioterapi er en vigtig del af din genoptræning efter operation. Hvor vi både manuelt arbejder og vejleder i mobilisering af arret, samt vejleder i træningsøvelser.
Det er ikke unormalt at opleve spændinger i og omkring arvævet efter en operation. Når vi arbejder med arvævet, skaber vi bedre glid i dit bindevæv og derved nedsætter ubehag, smerter, samt forebygger eventuelle fremtidige gener eller smertetilstande.
Behandling efter strålebehandling
Strålebehandlet væv har en anden bindevævsstramhed pga. fibrose (øget arvævsdannelse) og er mindre elastisk. Dette gør vævet mere skrøbelig, det glider dårligere i forhold til omkringliggende strukturer, der er ændret følesans og helingen af vævet er langsommere grundet nedsat blodforsyning i vævet.
Lymfødem er ikke unormelt efter strålebehandling, hvis lymfekar eller lymfeknuder er påvirket.
Behandlingen kan opstartes når du ikke længere er i aktiv strålebehandling og huden er helet.
fysioterapi består i blid arvævsmobilisering, udspænding og bevægelsestræning
Smerter i bindevævet
Der kan være mange årsager til smerter i bindevævet.
Smerter i bindevævet kan opstå efter operation, efter stråler, overbelastning og ved forskellige sygdomme. Dog kan smerterne også opstå grundet inflammation, ved længerevarende stresspåvirkning og hormonelle ændringer - herunder graviditet, efter fødsel og i overgangsalderen.
Nu vi arbejder med smerter i bindevævet, er en grundig anamnese vigtig, hvor vi kommer hele vejen rundt om din historie og måde at leve på.
Cases
Set i klinikken efter operative indgreb:
-
Kejsersnit - sensibilitetsforstyrrelser, stramhed/smerter omkring ar og underliv, samt smerter ryg og bækken
-
Galdeblære og liver - smerter højre side under ribben eller tilsvarende ryg.
-
Hysterektomi - Op mod 70 % af kvinder som helt eller delvist har fået fjernet underlivet, oplever smerter i ryg eller bækken senere i livet.
-
Lunge - Spændinger mellem skulderblade og nakke
FAQ
-
Hvornår kan jeg opstarte behandling af arvæv efter en operation: Når du er blevet opereret skal vævet have tid til at hele og opstart af behandling afhænger også af typen af operation. Som hovedregel skal såret være helt lukket, stingene er fjernet/opløst, og der må ikke være tegn på infektion. Er du i tvivl er du altid velkommen til at kontakte mig.
-
Hvordan fungerer behandling af bindevævssmerter?: Formålet er at lindre smerter, reducere stivhed og bedre bevægeligheden. På klinikken arbejder vi med teknikker, hvor vi "lytter" til vævet. Dette betyder at vi ofte arbejder med en blid tilgang, hvor dit væv får lov at åbne op løsnet i eget tempo. Vi ser kroppen som en helhed, så vi arbejder med vejrtrækningsystemet, blodomløbet og med udefrakommende faktorer, som har have effekt på bindevævet.
-
Kan jeg både fysioterapi efter operation i Køge og Næstved?: I sensommeren 2026 åbner jeg op for behandling i Næstved også - kontakt mig hvis du vil vide mere.
