Når kroppens hvisken bliver til råb. - Stress, hormoner, sundhed og søvn.

Hvordan indvirker stress på vores krop, hvad hvis vi ikke sover godt og bliver vi hvad vi spiser?

Ugens emne handler om hvordan vores krop og smertesymptomer påvirkes, når kroppen påvirkes af udefrakommende faktorer - Lær at lytte til din krop, find tryghed i de signaler kroppen sender og se ind i, hvor du selv kan sætte ind.

Jeg vil på bedste vis, forsøge kort at forklare, hvordan kroppen fysiologisk reagerer, når dens udsættes for stress og hvordan vores nervesystem kan give symptomer, der kan føles utrygge og give symptomer, du måske kender alt for godt.

Nedenfor kan du læse mere om der forskellige emner og sammenhænge:

Stress, vagusnerven og det parasympatiske nervesystem.

Kost - Skab ro indefra og ud

Søvnen, den undervurderede faktor

Du kan også læse mere om mit arbejde i klinikken, hvor jeg tilbyder forløb for dig, der har kroniske smerter, fibromyalgi, funktionelle lidelser, symptomer i menopausen, fertilitetsproblemer og er påvirket af stress eller angst:

Smerter & Livet i forandring

Glædelig 3. Advent

Sara Vork - VORKROP

---

Stress, vagusnerven & det parasympatiske nervesystem

Fysiologisk & hormonel stressrespons kort fortalt:

Når vi bliver jagtet af en løve eller har en deadline (din krop kender ikke forskellen), så øges sympaticus-aktiviteten - det nervesystem som søger for, vi er klar til kamp eller flugt.

Det er en helt normal, ikke farlig og sund kropslig respons, så vi kan yde optimalt.

Her reagerer kroppen med:

• Stigning i puls og blodtryk

• Blod går fra organer til muskler, så vi kan opnå øget muskelkraft/spænding

• Vagusnerven hæmmes

• Binyrene udskiller de to stresshormoner Adrenalin og Noradrenalin

Ved vedvarende stress (minutter-timer) Udskiller binyrene Kortisol som:

• Øger blodsukker

• Dæmper immunsystem

• Holder kroppen i beredskab

• Nedsætter normal funktion af skjoldbruskkirtel og derved stofskiftet

• Nedsætter evnen til reproduktion

• Trækker blodårene sammen - kan medføre migræne

• Øger inflammationen i kroppen over tid

• Påvirkning af hukommelse, søvn og fordøjelse

Forsættes stresspåvirkningen bliver kortisolniveauet kronisk forhøjet og ved kronisk stress kan vi ende ud i en burnout.

Vagusnerven & det parasympatiske nervesysten

Vagusnerven er en kranienerve og en central del af det parasympatiske nervesystem, den del der modsat det sympatiske nervesystem, står for hvile, restitution, fordøjelse m.m.

Udover at være en del af dette system, har vagusnerven også en funktion som:

• Kommunikationsvej mellem organer og hjerne

• Styring af forskellige receptorer der regulerer Hjerte-kar-systemet

• Forbindelse til nerven der styrer vejrtrækningen

• Anti-inflammatorisk funktion

• Svælget - stemme og synkebevægelse

• Grene til øvre nakkehvirvler, indre øre og deler værelse med anden kranienerve, der har funktionen af to nakkemuskler

Så når vagusnerven hæmmes under stress, vil vi kunne opleve følgende symptomer, hvilket er kroppens måde at fortælle, at dit system er presset:

• Nedsat fordøjelse, forstyrrelser i stofskiftet

• Svært ved at blive gravid

• Hjertebanken, øget puls

• Påvirkning af respirationen

• Smerter i kroppen, som forværres når stressen øges

• Smerter og spændinger i nakken og skulderåg

• Susen for ørene, tinnitus

• Søvnbesvær

• Synkebesvær, hæshed, hosten

• M.fl.

I mit arbejde på klinikken, er en stor del af en konsultation derfor også, at få klarlagt om vi har en stresstilstand, da det er vigtigt, at få dæmpet denne respons for succesfuld behandling. Det er vigtigt for mig, at der er tid og ro til samtale, refleksion og "uddannelse" i egne symptomer

- Da dette kan skabe en store ro og tryghed hos dig som patient, at forstå hvorfor din krop råber af dig.

Derudover er manuel behandling fortsat en stor del af mit tilbud, hvor vi arbejder med kroppen som helhed, vejrtrækningssystemet og med, at nedsætte de muskulære spændinger, der fylder i din hverdag.

Kost - Skab ro indefra og ud

Kosten er en anden vigtig faktor for vores sundhed og i forhold til smerte.

Vi ved at der er store sammenhænge mellem vores tarms "helbred" og autoimmunesygdomme. Vi ser også at mange smertepatienter, samtidig med deres smertesygdom, har diagnoser som irritabel tyktarm og colitis ulcerosa. Så der er mange sammenhænge mellem kost, vores nervesystem, sundhed og sygdom.

Bindevævet fungerer, som nævnt i tidligere indlæg, allerbedst med en svag basisk ph-værdi. Hvis bindevævet bliver for surt, vil man kunne opleve:

• Øget smertefølsomhed

• Nedsat glidningning mellem væv

• Dårligere opheling

• Øget spænding og stivhed i bindevævet

Dette skyldes ændringer i vævs-miljøet, grundet inflammation, ændret væskestatus, ophobning af affaldsstoffer m.m.

Inflammtion i vævet er i sig selv en faktor til et mere surt miljø.

Hvis vi skal kigge kort på kosten, så ved vi at fødevare som store mængder kød (især det mørkere og røde kød), sukker, alkohol, rafinerede kulhydrater, ost og ultraforarbejdede fødevarer, er med til, at øge mængden af affaldsstoffer, som kroppen skal nedbryde og transportere væk, hvilket øger syrebelastningen.

Her burde vi også gå dybere ind i leverens funktion og sammenspillet med vejrtrækningen, men så bliver det meget langt.

Nedsætter vi indtaget af ovenstående og begynder at spise mere basisk og anti-inflammatorisk, kan vi nedsætte den metaboliske syrebelastning, skabe bedre vævsforhold og bedre heling.

Eksempler på fødevarer:

• Grønsager

• Frugt (især citrus, bær, melon, banan)

• Rodfrugter

• Svampe

• Gode fedstoffer

  • nødder

  • fed fisk

  • olivenolie

• Gurkemeje, ingefær

• Grøn te og masser af vand, så vævet hydreres

Så hvis vi starter indefra og igennem kosten, måske kan nedsætte lidt inflammation. så vil vi også efter få uger mærke en forskel i vores smertebillede.

Søvnen, den undervurderede faktor

Til sidst kan jeg ikke undlade, at nævne søvnen. God og regelmæssig søvn har nemlig en afgørende faktor for vores hormonbalance og derved velbefinden.

Vores krop og udskillelse af hormoner er styret af en regelmæssig søvnrytme. Melatoninen udskilles om aftenen og er fremmende for søvnen. Forstyrrelser som lys, skærme og uregelmæssige sengetider, kan forstyrre og medføre nedsat melatoninudskillelse, dårligere søvn og en påvirkning af den generelle hormonbalance.

Kronisk søvnmangel har konsekvens for vores:

• Kønshormoner

  • Ændret cyklus, PMS

  • Fertilitet

• Insulin

  • Øget risiko for insulinsresistens og type 2 diabetes

• Leptin (mæthed) & Ghrelin (sult)

  • Forstyrrelse i appetit, mere sult og nedsat mæthed

  • Vægtøgning

• Kortisol

  • Øget stress

  • Inflammation

  • Fedtlagring

• Væksthormoner (Her er vi igen omkring leveren)

  • Nedsat restitution

  • Nedsat muskelopbygning

  • Stofskifte ubalancer

• Ændret Opioidfunktion - nedsat naturlig smertedæmpning

Desuden er der lavet videnskabelige studier, der viser at søvnmangel øger smertefølsomheden. Vi har lavere smertetærskel, og områder i hjernen der registrerer smerte, er op til 120% mere aktive. Langvarig dårlig søvn er forbundet med højere risiko for kroniske rygsmerter, depression og stress.

Små ændringer gør en stor forskel.

Bare små ændring i hverdagen, kan hjælpe dig til en bedre søvn og derved mindske symptomer.

• Faste sengetider

• 7-9 timer søvn dagligt

• Mørkt, køligt og stille soveværelse

• Begrænse koffeinindtag sidst på dagen

• Undgå skærme 1-2 timer før sengetid

• Bevægelse i løbet af dagen